Kursus

Er et Rygestopkursus, det rette valg for dig

Mange har stor gavn af at genneføre et rygestop i fællesskab, derfor er et rygestopkursus også et populært valg, når man skal i gang med den livsændrende beslutning at kvitte smøgerne. På et rygestopkursus kan man ikke kun trække på andres erfaringer . Man kan også benytte sig af professionelle, der kender de bedste metoder til at overvinde abstinenserne. De kan også hjælpe dig med at minimere vægtøgning og andre bivirkninger ved et rygestop.

Et rygestopkursus er planlagt over en periode, hvor man først i fællesskab finder en dato for rygestoppet og ligger en strategi for, hvordan rygestoppet skal gennemføres. Herefter hjælper man hinanden til at fastholde rygestoppet. Dette foregår gerne over 5 gange, der er fordelt på cirka halvanden måned.  Det første møde på et rygestopkursus går ofte ud på at motivere hinanden til stoppe med at ryge. Fordelene og ulemperne vejes op i mod hinanden.  Det næste møde handler mere om, hvordan man skal tackle de første svære udfordringer, man uundgåetligt vil møde. De næste tre møder er ofte planlagt til at være som røgfrie. Her tales der videre om, hvordan man håndtere svære situationer og den stress, der følger med. Herunder får man også vejledning i, hvordan man gennem motion og kost kan reducere den stress.

Har du også fået mod på at kvitte smøgerne, og tror du, at et rygestopkursus kan være en god måde at gennemføre dette ønske. Så er du mere end velkommen til at kontakte os.